Cargo bike eller elcykel

 

Udvikling af ny elcykel eller også kaldet Cargo Bike for Siigar Bikes Denmark.

Cyklen er Designet i et enkelt formsprog og materialevalget fremstår naturligt med stellets mørks brune farve og den lyse finerkasse.

Der er kun brugt de bedste komponenter, blandt andet skivebremser, foran og bagved, for optimal sikkerhed, når den transporterer en hel lille familie.

Cyklen er tegnet i Kolding, omkring en helt ny krank elmotor fra en af verdens førende fabrikanter, og er derfor ikke en elcykel med påmonteret motor. Der er kun anvendt rustfrit stål i stellet. Det samme gør sig gældende for alle skruer. Så cyklen kan næsten ødelægges, medmindre den bliver deformeret.

Den samles og afprøves i Danmark før salg. Se mere på www.siigar.com hvor du også kan bestille en tur eller købe den.

Jeg har ideudviklet, designet, konstrueret i 3D og fremstillet prototyper. Herudover sourced trædele i udlandet ( nej ikke i Kina )

Jeg forventer at cyklen får en høj gensalgsværdi, på grund af dens uforgængelighed. Og dermed er en god investering for børnefamilier, der sælger den videre når de ikke længere har brug for at transportere små mennesker rundt. Medmindre, de som mig selv, ønsker et alternativ til bilen på en søndagstur med ægtefællen. Jeg har selv kørt med konen op og ned af den grusbelagte Trold Hede sti i Kolding. Det gik som en leg både opad og nedad. En af grundene er at vi har gjort meget ud af styreegenskaberne på denne model. Den føles sikker at køre på og slingrer ikke. Ej heller føles den for styrfølsom, som nogen af de cykler jeg prøvede under min research. En anden grund er den stærke krankmotor, som det var lidt af en udfordring at integrere visuelt i designet. Den er uden sammenligning med de cykler hvor motoren sidder i hjulene. De er nemlig både svagere mekanisk og holdbarhedsmæssigt, og skulle være hårde ved hjulenes opsænding af egerne.